De 3 stjerneskud
Vi er tre ponypiger, hvis inspiration og erfaring udspringer direkte fra stutteri Stjernen: Tina Sørensen, datter af stutteri Stjernen, Carina Sørensen, stutteri Følfod og Lena Kleiminger, stutteri Aspera. 

Dette er historien om hvordan mit "stjerneskud" blev til.

Stutteri Aspera
"Per aspera ad astra" er en talemåde på latin, der betyder "gennem trængsler til stjernerne" - altså noget i retning af, at man må gå igennem en masse møje og besvær, før man når sine mål. Navnet Aspera fandt jeg på, da jeg en dag snublede over en rund kobber plade med billedet af en hest. Der stod "Nec Aspera Terrent" (Fear No Difficulties) i en bue rundt om hesten. Hvad det betød anede jeg ikke dengang, men det skulle mit nye stutteri hedde.

Stutteriet blev oprindelig grundlagt i 1997, men pga. diverse "trængsler" har jeg holdt lav profil de sidste 6 år.

Min interesse for heste startede tilbage i 1983, da jeg var 10 år. I et helt år plagede jeg intensivt mine forældre om at købe min venindes yndige lille rødbrogede indianerpony. Sabine var halv shetlænder, en rigtig lille frækkert på 115 cm. Jeg var meget betaget af hende, selvom hun nød at lave diverse bukkespring, indtil vi trillede af. Mine forældre købte Sabine og en dartmoor pony til mig. Det var uden tvivl mit livs lykkeligeste dag...  To år efter fik Sabine føl, og jeg var dermed solgt til hesteavl. No return! De kommende år legede jeg hestehandler. Købte, tilred, avlede og solgte ponyer. Dette kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi min far havde en stor gård i Nordsjælland med masser af "gratis" foder.

I 1991 købte jeg min første shetlandspony ved navn Anna, rødbroget og 100 cm. Synes jo hun var bittelille, men fandt hurtigt ud af, at de fandtes meget mindre. Jeg kiggede langt efter naboernes små rødbrogede ponyer på 82 cm. Det var også her omkring at jeg fik lyst til seriøs opdræt med stamtavle. Jeg annoncerede derfor efter en rødbroget hoppe på max 80 cm med de fineste blodlinjer til max 5.000 kr!  Straks efter blev jeg ringet op af en Janny Sørensen, som må have moret sig en del over min naive annonce. På det tidspunkt fandtes der slet ikke rødbrogede ponyer med stamtavle, og hvis der havde, ville prisen have set lidt anderledes ud!! De fleste ponyer var dengang sorte eller røde, og man var netop begyndt at importere sortbrogede ponyer. Jeg blev inviteret til  stutteri Stjernen, som dengang holdt til på Fredensborg Ørredfiskeri. Wow! Aldrig havde jeg set noget så smukt! - De skønneste sorte LL. Lindegårds ponyer, der gik og græssede på store grønne enge - rundt om en stor sø - i højt solskin.  Jeg havde aldrig set så mange ensartede shetlændere samlet på et sted. Jeg var sikker på, at dette var paradiset! (hvilket jeg stadig tror:) Husker at jeg blev tilbudt Stjernens Tilde, men handlen blev aldrig til noget, da jeg havde problemer med at få solgt min travhest.

Naboens rødbrogede hopper, som jeg havde savlet længe efter, blev omsider til salg, og jeg købte derfor en hoppe derfra og en hingst på 85 cm andet steds fra, begge uden stamtavle og rødbrogede, da denne farve klart var min favorit. Meeen.. jeg ville have dem endnu mindre, så jeg annoncerede snart efter "Danmarks mindste hingst". På den måde kom jeg atter i kontakt med shetlandsdronningen og mødte hendes lille Tasano, Danmarks mindste og vist nok mest charmerende hingst. Stutteriet var imellemtiden rykket til Melby, og jeg var igang med min dyreassistentuddannelse, hvorfor jeg kom i praktik på stutteri Stjernen. Her faldt jeg pladask for den meget smukke hoppe, LL.Lindegårds Bourgogne. Jeg var derfor slet ikke i tvivl, da hun fødte Danmarks første registrerede rødbrogede føl, Stjernens Gambler. Det var i 1995. Han var et virkelig lækkert føl. Jannys mor, Mona, som var den heldige ejer, ville i første omgang ikke sælge. Derfor blev jeg meget skuffet, da jeg en dag kørte forbi en fold i Søborg og så mit drømmeføl stå der. Han var jo min! Det var jo mig, der skulle ha ham!:(  Jeg var grædefærdig, da jeg gik ind og udspurgte foldens ejer. Hun fortalte, at det bare var en flok ponyer, hun havde til græsning, men at ham den brogede skam var til salg. Jeg blev godt nok sur! Hvis han var til salg, hvorfor måtte jeg så ikke købe ham?! Jeg ringede resolut Mona op. Det viste sig at være en misforståelse, Gambler var absolut ikke til salg. Men med alle mine følelser i oprør lykkes det åbenbart at overtale Mona til, at jeg måtte købe ham. Fantastisk øjeblik! 

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg nogensinde skulle sælge Gambler igen. Han blev hos mig i 5 dejlige år. Sammen med Emartha af Nørvang (min første hoppe med papirer, købt 1996) fik de et skønt hoppeføl, Asperas Erisort, kåret i 1kl og junior champion.